Afløser til vores hyggelige lille botilbud

Et meningsfuldt arbejde som afløser med senhjerneskadede – her kan du gøre en vigtig forskel – hver dag.

Når vores faste kollegaer har fri eller skal på kursus, skal vi bruge en god afløser mere – både planlagte og akutte vagter!

Botilbuddet Godthåbsvej er et lille hyggeligt botilbud tæt på Slotsarkaderne i hjertet af Hillerød. Botilbuddet drives ud fra en anerkendende tilgang. Vi arbejder nuværende også på, at få neuropædagogikken ind i hverdagen og er begyndt at snuse til KRAP metoden, hvor flere kolleger har været på uddannelse.

Vores seks beboere har brug for en specialiseret pædagogisk indsats og flere af dem behov for fuld støtte til personlig pleje- og omsorg i hverdagen. 

På Godthåbsvej arbejder vi tværfagligt med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Du kan få et kort indblik i lidt af det vi laver på vores facebook.

Vi ønsker os, at du som afløser:

  • Kan træde til med kort varsel, når der er brug for dig. Der vil dog også være vagter, som er planlagt i god tid.
  • Muligvis pædagog-, terapeutstuderende eller måske helt “ufaglært”
  • Arbejder anerkendende – det er et krav!
  • Positiv i sind og handling
  • Er reflekterende over egen og andres praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Søger indflydelse og involvere dig i din arbejdsplads – både fagligt og kollegialt

Skulle du blive vores nye afløser kollega, får du:

  • En arbejdsplads der arbejder i et anerkendende miljø
  • En arbejdsplads hvor vi har fokus på den gode trivsel.
  • En gruppe af engagerede kolleger, der brænder for vores beboere
  • Løn der følger overenskomsten indgået mellem Dansk Erhverv og SL eller FOA

Vi glæder os til at høre fra dig – er du er klar til jobbet?

Send ansøgningen med det samme hvis du er parat. Vil du høre nærmere om vores dejlige sted, kan du kontakte daglig leder Heidi Christiansen på 70230207 tast 2

Tænker du at Botilbuddet Godthåbsvej er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så udfyld en kontaktformular her og vi vil kontakte dig snart.